Hårsækmider – demodicose

Hårsækmider findes naturligt i hundes hårsække. Hos nogle hunde forekommer der en overvækst af parasitterne, der resulterer i lokal eller generaliseret hudsygdom, kaldet demodicose.  

Forskerne har endnu ikke med sikkerhed kunnet påvise årsagerne til, at nogle hunde udvikler hudsygdomme på grund af hårsækmider. Men det ser ud til, at nogle racer har en arvelig prædisposition for demodicose, blandt andet er sygdommen overrepræsenteret hos racerne shar pei, west highland white terrier og engelsk bulldog. Problemer, der medfører reduceret immunitet, ser også ud til at være en bidragende faktor i udviklingen af sygdommen.

Demodicose kan være lokal og kun optræde på et afgrænset område af kroppen i form af små, røde, skællende områder med hårløs hud, som oftest i hovedet eller på benene, eller generaliseret (se billedet). Generaliseret sygdom er som oftest alvorlig og kan kompliceres yderligere af sekundære bakterie- og svampeinfektioner (malassezia).

Hunde kan have kløe på grund af demodicose, men graden af kløe (pruritus) varierer.

Hudinfektioner, almindelige sekundære problemer

På sund hud lever der helt naturligt et enormt antal mikroorganismer, inklusive bakterier og gærsvampe, der normalt fungerer som en del af hudens beskyttelse mod angreb udefra. Men når huden beskadiges, ændres den fine balance, og det kan resultere i overvækst af disse (og andre) mikrobielle organismer, så der opstår infektioner.

Det betyder, at sekundære hudinfektioner kan opstå som følge af en hvilken som helst sygdom, der kompromitterer huden eller medfører kløe.

Inficeret hud ser som oftest betændt ud, tyk, fugtig og/eller skællende, og generelt meget kløende. Det kan også lugte virkelig grimt. Hunden vil sandsynligvis slikke, gnide eller kradse de påvirkede områder for at forsøge at lette kløen, men det forværrer kun skaderne på huden. Langvarige og gentagne hudproblemer og infektioner forårsager ofte ændringer af farven og teksturen af huden, så huden bliver mørkere og tykkere (såkaldt lichenifisering).

Hudinfektioner kan begynde som såkaldte hotspots, der er afgrænsede områder med hud, der er inficeret. Hotspots hos hunde er meget almindeligt, specielt i forårs- og sommerperioden. Lidelsens alvor vil variere, afhængigt af typen af det underliggende problem og graden af hundens kløe og deraf følgende selvskade. 

Bakterieinfektioner 

Bakterielle hudinfektioner, også kaldet pyodermi, skyldes som oftest stafylokokker. I den første fase kan læsionerne optræde som små buler (papeller og pusteller), der ligner bittesmå bumser. De kan være fulde af materie og danner store sårskorper.

Gærsvampeinfektioner

Gærsvampeinfektioner (Malassezia dermatitis) skyldes Malassezia pachydermatis og udvikles som oftest i hudfolder, mellem tæerne og i øregangen (øregangsbetændelse), men de kan opstå hvor som helst på kroppen. Det er en infektionstype, der ofte har en helt speciel lugt og optræder gentagne gange.

Ringorm 

Ringorm er en smitsom infektion, som hunde kan få gennem kontakt med smittede dyr eller kontaminerede objekter.

Denne infektionstype resulterer sædvanligvis i let genkendelige læsioner med et cirkelformet hårløst område, der ofte har betændte (røde) kanter, ligesom en ring. Men i modsætning til hvad navnet antyder, så er ringorm ikke en parasitsygdom. Lidelsen skyldes derimod en svamp (dermatophyt).

Hos nogle hunde kan ringorm også resultere i kløe, og hudkløen kan forværres, hvis der opstår en sekundær bakterieinfektion.